- S Ø N D E R B O R G   V I N K L U B -
Forside
Leksikon
Bestyrelsen
Vedtægter
Smagelister
Kalender
Links
Om

Opbevaring af vin

Der stilles utroligt store krav til den, der gerne vil gemme vin: en mørk kælder, som vender mod nord, en luftfugtighed på præcis 76,5%, så propperne ikke tørrer udefra, en temperatur på 12°C (plus/minus 0,5°), så vinen kan udvikle sig optimalt. Samtidig vover ingen at nærme sig, fordi den mindste vibration kan have en negativ indflydelse på vinen, og lokalet bør også være lydisoleret, så vinene ikke bliver forstyrret at støj.

Nej, det var bare min spøg ....

Men det er slet ikke usædvanligt, at vineksperternes pernittengryn anbefaler den slags i ramme alvor. Og selvfælgelig er det ikke løgn fra ende til anden, mendet er overdrevet og skræmmer mange potentielle vinsamlere langt væk. Alt for tit hører man folk sige: 'Nej, jeg har ingen steder at opbevare mine vine'. Det er synd og skam, for så mystisk er det altså heller ikke. Man kan faktisk sagtens lagre vin i klædeskabet.

For det første kan vin tåle meget mere, end man normalt hører. Der er især de store, fine, dyre vine, der er modstandsdygtige. De har en ordentlig kemisk konstitution, som gør dem mere robuste. Måske ikke når de nærmer sig grænsen for deres hgoldbarhed, men i hvert fald op til da. De vine, som er sværest at gemme, er hverdagsvine. Dels er de meget folsomme, dels ældes de meget hurigt. Det er ikke tilrådeligt at gemme den slags vine hjemme. Det er meget bedre at købe hverdagsvine - især hvis og rosé - når man skal drikke dem.

For det andet kan man lagre vin hvor som helst, bare der ikke er alt for varmt eller for store temperatursvingninger. Det er rigtigt, at flasken skal ligge ned, så proppen holdes fugtig af vinen, og det er godt den ligger mørkt og i stilhed. Som det fremgår, kan det altså glimrende lade sig gøre at lagre vin i klædeskabet. Man skalbare huske, at det ikke er så godt med temperaturer over 25°. På den anden side kan det afsløres at nogle vinproducenter læggernogle af deres bedste vine i et rum, hvor temperaturen i løbet af året svinger mellem 16° og 36°. Det gør de, for at fremskynde modningen.

Hvis man har fået anbefalet at gemme vinen i to år, skal man huske på, at det kun gælder, hvis vinen lagres ved 12°. Henlægger man vinen ved stuetemperatur omkring 20°, halveres den kemiske reaktionstid, og vinen skal altså kun ligge i et år.

Se evt. Varmlagring.

Råd om vinlagring:

  • Find er mørkt rum, hvor vinen kan ligge i fred og ro. For eksempel et klædeskab.
  • Sørg for, at temperaturen ikke svinger for meget og for tit. En vinreol ved siden af komfuret kan ikke anbefales. Men man kan sagtens lægge sin vin i en kælder, hvor temperaturen lsngsoms skifter fra 6° om vinteren til 18° om sommeren.
  • Tænk på, at vinen udvikler sig hurtigere ved stuetemperatur end ved de anbefalede 12°.
  • Læg flaskerne ned, så propperne holdes fugtige af vinen.
  • Lad mindre gode hvidvine ligge køligt - gerne køleskab - og kun i kort tid.
  • Der er ikke alle vine, der vinder ved at ligge, og så er der ingen grund til at gemme dem i flere år. Generelt kan fine vine bedre tåle at ligge i mange år, mens mindre gode vine - og især hvidvine - ikke bør gemmes så længe.
Kalender

FEBRUAR 2012
Generalforsamling / Nye vine fra Wohlenberg

MARTS 2012
Smagning af vine fra New Zealand, Sydafrika og Østrig

APRIL 2012
Bella Italia - Toscana vine - Frederik Kreuzer



Nyheder

OBS: Tilmelding pr. e-mail

Sønderborg Vinklub (c) 2003-2011